Indledning
En kvinde i midten af 40'erne sidder over for sin praktiserende læge for sjette gang på halvandet år. Symptomerne har ændret sig undervejs. Først var det søvnen. Så koncentrationen. Så en tiltagende irritabilitet og samtidig træthed. Hun har af egen læge fået at vide, at det måske er stress. Menstruationen er blevet uregelmæssig. Egen læge har overvejet begyndende menopause, men sagt det "endnu var for tidligt at sige". Hun er endt hos psykolog, men intet har afgørende hjulpet.
En anden kvinde i slutningen af 20erne har ADHD, angst og depression. Hun har fået behandling for alle dele, både med medicin og samtaler med psykolog. Men hun har stadig udsving i løbet af sin menstruationscyklus, og dette forhold er ikke afgørende blevet bedre.
Disse historier er ikke usædvanlige. De er faktisk en af de mest velbeskrevne kliniske situationer i nyere kvindesundhedslitteratur: kvinder, hvis psykiske symptomer hænger sammen med potentielle hormonelle forhold, og hvor kvinden pendulerer mellem fagligheder, der hver især kun ser et udsnit af billedet.
I Galini har vi valgt at gribe det anderledes an.
To specialer, ét bord
Vi tilbyder en samtidig vurdering ved psykiater og gynækolog. Det vil sige, at de to specialister sidder ved samme bord, taler med patienten i fællesskab og laver en fælles plan, før hun forlader klinikken. Det lyder banalt. Det er det ikke. I det almindelige sundhedsvæsen – privat som offentligt – er sektorgrænserne stærke nok til, at netop denne form for vurdering er sjælden.
Argumentet for arrangementet er klinisk, ikke logistisk. Når en kvinde beskriver præmenstruel forværring af angst, eller debut af depression i perimenopausen, eller kognitive vanskeligheder hun ikke kan placere – så er spørgsmålet sjældent "er det psykiatrisk eller gynækologisk?". Spørgsmålet er, hvordan de to dimensioner interagerer hos netop hende. Og det spørgsmål kan ikke besvares meningsfuldt af nogen af specialerne alene.
Hvad litteraturen faktisk viser
Det er værd at være præcis om, hvor evidensen er stærk, og hvor den er under opbygning.
For PMDD og svær PMS er sammenhængen mellem cyklusfase og symptomer veldokumenteret, og diagnostikken kræver prospektiv symptomregistrering, ikke retrospektiv hukommelse. Det er en pointe, der ofte tabes i en almindelig konsultation. For perimenopausen ved vi, at risikoen for nydebut af depression stiger markant, og at det vasomotoriske symptombillede med fx svedeture, ofte er tæt sammenflettet med søvn-, kognitions- og humørproblemer.
Et særligt interessant felt er kvinder med ADHD eller autisme. Et europæisk konsensusarbejde fra Eunethydis-netværket samlede i 2025 den foreliggende evidens og konkluderede, at kvinder med ADHD har omtrent dobbelt så hyppige præmenstruelle depressive symptomer som baggrundsbefolkningen, tre gange så høj forekomst af postpartum-depression og betydeligt flere perimenopausale gener. Mekanismen, så vidt vi forstår den, involverer østrogen, progesteron og dopamin: østrogen modulerer dopaminerg signalering, og når østrogen falder, kan en allerede dopaminerg sårbarhed komme tydeligere til udtryk. Klinisk ses det som forværring af opmærksomhedsproblemer, emotionel dysregulering og søvn i bestemte cyklusfaser – og hos en del kvinder også som reduceret effekt af psykofarmaka i den præmenstruelle periode.
For autisme er litteraturen tyndere, og vi vil ikke lade som om, vi har facit. Men kliniske beskrivelser peger på, at perimenopausen for nogle autistiske kvinder bliver det punkt, hvor langvarige kompenseringsstrategier – det, der i nyere litteratur kaldes masking – bryder sammen. Det er et område, hvor vi har brug for mere forskning, men også et
område, hvor vi i klinikken ser så mange, at vi skal tage det alvorligt.
Det, en isoleret vurdering risikerer at overse
Lad os gøre det konkret. En kvinde med uerkendt ADHD, der debuterer i perimenopausen med massive koncentrationsvanskeligheder, kan let blive opfattet som depressiv – og endnu lettere som "stressramt". Hun kan ende med SSRI, der ikke virker fordi grundtilstanden er en anden, og hun kan ende med hormonbehandling, der hjælper på de vasomotoriske symptomer, men ikke på den eksekutive dysfunktion. Når man sidder samtidigt med begge specialister, bliver det betydeligt sværere at lade det billede passere uadresseret. Spørgsmålet om ADHD bliver stillet. Hormonbehandlingens potentielle effekt på kognition bliver overvejet. Den eventuelle stimulerende medicin bliver doseret med cyklus i tankerne.
Omvendt: en kvinde med svær PMDD, der har fået en bipolar mistanke på grund af stemningsudsving, kan få revurderet sin diagnose, når symptomerne bliver kortlagt prospektivt og holdt op mod cyklusfase – og hun kan undgå unødig medicinering.
Det er disse beslutninger, der træffes bedre, når to fagligheder ser samme patient samtidig.
En model, ikke en pakke
Vi har ikke konstrueret det her tilbud som et fast forløb med antal sessioner og fastlagte trin. Det er en arbejdsmodel: psykiater og gynækolog mødes med patienten, og forløbet derefter afhænger af, hvad vurderingen viser. Nogle patienter har behov for én fælles vurdering og en plan, der derefter føres videre i ét spor. Andre har behov for længere tværfaglig opfølgning. Det afgøres klinisk, ikke administrativt.
Henvisning sker direkte til klinikken, og forløbet kan tilbydes som privat betalt forløb.
Galini Psykiatrisk Klinik · Willemoesgade 13B, 8200 Aarhus N · galini.dk
Kilder
Eunethydis Special Interest Group on Female ADHD. Research advances and future directions in female ADHD: the lifelong interplay of hormonal fluctuations with mood, cognition, and disease. Frontiers in Global Women's Health, 2025. doi.org/10.3389/fgwh.2025.1613628
de Jonge M, Wynchank D, Schreuder K, et al. A Female-Specific Treatment Group for ADHD – Description of the Programme and Qualitative Analysis of First Experiences. Journal of Clinical Medicine, 2024. doi.org/10.3390/jcm13072106
Overvejer du en udredning?
Hvis du er i tvivl om, om en ADHD-udredning er relevant for dig, er du velkommen til at række ud. Vi kan hjælpe dig med at afklare, hvad et forløb hos os ville indebære – uden at du forpligter dig til noget.
